Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXIII. Efter Mazurka’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Mazurka’en. 157
havde havt Lejlighed til at sige en eneste Sætning
med „Du", skjøndt jeg ikke havde bestilt andet end
at udtænke saadanne Sætninger, hvori dette Ord
skulde forekomme mindst et Par Gange. Jeg mang-
l e d e Dristighed. „ H v a d s i g e r D u ? " „ M e d D i g ? "
m
lød det idelig for mine Øren og gjorde mig lige
som beruset: jeg hverken saae eller hørte andet end
Sonitschka. Jeg saae, hvorledes hendes Lokker bleve
bundne op og lagte om bag Ørerne, hvorved der
kom en Del af Panden og Tindingerne til Syne,
som jeg ikke før havde set; jeg saae, hvorledes man
hyllede hende ind i et grønt Shawl saa længe, til
Næsetippen blot stak frem, saa hun absolut maatte
være bleven kvalt, hvis hun ikke med sine smaa,
rosenrøde Fingre havde lavet en lille Aabning for
Munden, og jeg saae, at hun, da hun gik ned ad
Trappen efter sin Moder, pludselig vendte sig om,
nikkede og forsvandt bag Døren.
Volodja, Ivin’s, den unge Fyrste og jeg vare
alle forelskede i Sonitschka og fulgte hende med
Øjnene, medens vi stode paa Trappen. Hvem hun
især nikkede ad med Hovedet, véd jeg ikke; men i
dette Øjeblik var jeg aldeles overbevist om, at det
var mig, det gjaldt.
Da jeg tog Afsked med Ivin’s, vexlede jeg et
Par Ord med Seroscha i en Tone, som var fuld-
kommen ugenert, og trykkede ham i Haanden med
en vis Kulde. Hvis han har forstaaet, at det fra
idag af var ude med min Kjærlighed til ham og
hans Magt over mig, saa har det sikkert gjort ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
