Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXIV. I Sengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV.
I S e n g e n .
„Hvorledes er det dog mulig, at jeg saa længe
og lidenskabeligt har kunnet elske Seroscha?"
spurgte jeg mig selv, da jeg var kommen i Seng.
— „Nej! han har aldrig forstaaet, aldrig vidst at
skatte min Kjærlighed og aldrig fortjent den .. . men
Sonitschka? Hvor hun er yndig! „ „Hvad siger D u*
„„Du begynder.""
Jeg satte mig over Ende, forestillede mig hendes
søde lille Ansigt, trak Tæppet op over Hovedet og
ind under mig fra alle Sider, saa der ikke var en
Aabning mere tilbage, og saa lagde jeg mig; jeg
lølte en behagelig Varme og henfaldt i søde Drømme-
rier. Med Blikket ufravendt fæstet paa en Fold i
det stukne Tæppe, saae jeg hende lige saa tydelig
tor mig som for en Time siden; jeg talte med
hende i Tanken, og skjøndt der ikke var Spor af
Mening i denne Samtale, forskaffede den mig dog
en ubeskrivelig Nydelse, da Ordene „Du", „Dig",
„nied „Dig" og „Din" idelig forekom i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
