Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXV. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevet. 171
Nathalia Såvischna, som havde tilbragt hele
Natten mellem den 10de og Ilte April i Moders
Sovekammer, fortalte mig senere, hvorledes maman,
efter at have skrevet den første Del af Brevet,
havde lagt det ved Siden af sig paa et lille Bord
og var falden i Blund.
Sandt at sige, sagde Nathålia Såvischna:
— sad jeg ogsaa selv og blundede saa smaat i
Lænestolen, medens Strikkestrømpen faldt ud af
Haanden paa mig. Kun hørte jeg i Søvne — Klok-
ken kunde vel dengang gaa til Et — ligesom hun
talte med Nogen. Jeg saae op, og der sad den
kjære Sjæl oprejst i Sengen med Hænderne foldede
saadan over Brystet, medens de salte Taarer løb
hende ned over Kinderne. „Saa det er forbi?" —
mere sagde hun ikke, og skjulte Ansigtet i Hænderne.
Jeg sprang op og spurgte, hvad der fejlede
hende.
— Ak. Nathalia Såvischna, dersom Du vidste,
hvem jeg saae i dette Øjeblik!
Hvor meget jeg saa spurgte hende, sagde hun
mig ikke mere; hun bad blot om at stille Bordet
hen ti] hende, skrev saa lidt endnu, hvorpaa hun
befalede at forsegle Brevet i hendes Paasyn og
strax sende det afsted. Siden blev det blot’værre
og værre med hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
