Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVII. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorg. 179
betragtede, slog mig; jeg mindedes den frygtelige
Virkelighed og det gjøs i mig, men jeg vendte ikke
Øiet bort. Paa ny traadte Drømmeri i Stedet for
Virkelighed, og paa ny tilintetgjorde igjen Indtrykket
af Virkeligheden Drømmeriet. Tilsidst blev jeg
træt af alt dette Spil; Indbildningskraften ophørte
med at skuffe mig, Virkeligheden gjorde heller ikke
mere noget Indtryk paa mig, og jeg faldt rent hen.
Hvor længe denne Tilstand varede eller, hvori den
egentlig bestod, skal jeg ikke kunne sige; men jeg
véd, at jeg en Tid lang fuldstændig glemte at jeg
var til, og sank hen i en forunderlig ophøjet og
ubeskrivelig behagelig, vemodig Stemning.
Maaske har hendes rene Sjæl paa Vejen til en
anden bedre Verden med Vemod skuet til-
bage paa den, hvori hun havde efterladt os; hun
har set min Sorg, har ynkedes over den, og paa
Kjærlighedens Vinger og med et himmelsk Smil
er hun dalet ned paa Jorden for at trøste og vel-
signe mig.
Døren aabnedes og en ny Djætjok traadte ind
til Afløsning. Den Støj, som herved opstod, væk-
kede mig af min Dvale, og min første Tanke var,
at eftersom jeg ikke græd og den Stilling, jeg ind-
tog paa Stolen, aldeles ikke havde noget rørende
ved sig, kunde Djætjoken gjerne tage mig for en
hjerteløs Dreng, der blot for Løjers Skyld eller af
Nysgjerrighed var krøben op paa Stolen, hvorfor
jeg ogsaa strax gav mig til at korse mig, gjøre Knæ-
tald og — brast i Graad.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
