Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVIII. De sidste sørgelige Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVIII.-
De sidste sørgelige Minder.
M a m a n v a r ikke m e r e ; Livet i H j e m m e t gik
imidlertid i sin vante Gang: vi gik tilsengs og stode
op paa samme Klokkeslet og i de samme Værelser,
som før; der blev drukket The og spist paa de
sædvanlige Tider; Stolene og Bordene stode paa
deres gamle Plads; der var ingen Forandring sket
hverken i Huset eller i vor Levevis; kun hun var
ikke m e r e . . .
Det forekom mig, som om alt efter en saadan
Ulykke nødvendigvis maatte forandres, og vor sæd-
vanlige Levevis syntes mig at krænke hendes
Minde ved altfor levende at erindre om hendes Fra-
værelse.
Dagen før Begravelsen blev jeg søvnig efter
Middagsbordet og gik ind til Nathalie Såvischna i
den Tanke at hvile mig ud i hendes Seng paa den
bløde Dyne under det varme stukne Tæppe. Da
jeg kom ind, laa Nathalie Såvischna og sov, som
det lod; men ved at høre Lyden af mine Skridt,
rejste hun sig op, slog det uldne Tørklæde til Side,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
