Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVIII. De sidste sørgelige Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Barndom og Drengeaar.
styrre, men blev staaende tavs i Døren og skottede
kun ængsteligt hen, hvor vi sad.
— Hvad vil Du, lille Foka? spurgte Nathalie
Såvischna, idet hun tørrede sine Øjne med Lomme-
tørklædet.
— Kokken beder om halvandet Pund Rosiner,
fire Pund Sukker og tre Pund Rismel til Kutjå*).
— Strax, strax, min Ven, sagde Nathalie Så-
vischna, idet hun hurtigt tog sig en Pris og med
smaa, raske Skridt gik hen til Kassen. Den Sørg-
modighed, som vor Samtale havde fremkaldt, var
sporløst forsvunden, saa snart hun skred til Udfø-
relsen af sit Hverv, som havde stor Betydning i
hendes Øjne.
— Hvad skal han med fire Pund? brummede
hun, medens hun tog Sukkeret frem og vejede
det: — halvtjerde kan ogsaa være nok, sagde hun
og tog med det samme et Par Stykker af Vægt-
skaalen.
— Men hvad ligner det? Igaar udleverede
jeg otte Pund Mel og idag forlanger han igjen!
Sig, hvad Du vil, Foka Demidytsch; men jeg-
giver ham ingen Mel. Denne Vanka er glad over,
at der er Hurlumhej i Huset, og tænker, at man
ingen Ting mærker. Men han kan tro, hvor det
gjælder Herskabets Tarv, der har jeg Øjnene mecl
mig! Har man vel hørt Mage — otte Pund?
*) Kutjå: Kogt Ris med Rosiner, som man spiser efter
Messen over en Afdød. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
