Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - I. Paa Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rejse. 209
Melodi. Der er saa megen doven og sorgløs Til-
fredshed udbredt over hans Ansigt og hele Hold-
ning, at det forekommer mig, at man ikke kan
tænke sig noget lykkeligere end at være en Post-
karl , som rider Retour og synger melankolske
Viser. Langt borte, paa den anden Side af Kløften
hist henne, tegner en Landsbykirke med sit grønne
Tag sig af imod den lyseblaa Himmel. Der har
vi Landsbyen, det røde Tag paa Herregaarden og
Haven uden om. Hvem mon der bor i dette Hus ?
Mon dér ogsaa er Børn, Fader og Moder og en
Lærerinde? Vi kunde vist egentlig meget godt tage
ind her og gjøre Bekjendtskab med Folkene i
Huset? ... En lang Række svært læssede Vogne,
hver med tre velnærede og tykbenede Heste for,
nøder os til at kjøre uden om. „Hvad har I der?"
spørger Vasili den første Kusk, vi kommer forbi,
der med et Par vældige Fødder hængende ned over
Forsædet og svingende saa smaat med Pisken,
længe ufravendt ser efter os med et meningsløst
Blik og først aabner Munden for at svare, naar
man er kommen saa langt bort, at det er umuligt
at høre noget. „Hvad er det for Varer, T fører?"
spørger Vasili ved det næste Læs, hvor Kusken
havde indrettet sig et Tag af friske Bastmaatter,
som han laa under. Et blondt Hoved med rødt
Ansigt og rødligt Skæg kommer et Øjeblik stikkende
ud under Bastmaatten og overfarer vor Kalesche med
et saa ligegyldigt ringeagtende Blik, at jeg siger mig
Barndom og Drengeaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
