Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - III. Nye Anskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Barndom og Drengeaar.
pludselig, idet jeg stoppede midt i min Beskrivelse:
Du hører jo ikke efter!
— Jo, jeg hører; Du siger, at Du dansede.
— Hvorfor er Du saa trist?
— Man kan da ikke altid være lystig.
— Nej, Du har forandret Dig meget siden vi kom
fra Moskov. Sig mig oprigtig, tilføjede jeg med et
bestemt Udtryk, idet jeg vendte mig om imod
hende; — hvorledes kan det være, at Du er bleven
saa underlig?
— Som om jeg var underlig? svarede Kåtjenka
med et Liv, som tilkjendegav, at min Bemærkning
havde interesseret hende: — jeg er aldeles ikke
underlig.
— Nej, Du er ikke mere den. Du har været,
vedblev jeg: — før kunde man se, at Du betrag-
tede os som dine Slægtninge, og holdt af .os, som
vi holder af Dig; men nu er Du bleven saa alvor-
lig, saa tilbageholdende . . .
— Slet ikke . . .
— Nej, lad mig tale ud, afbrød jeg hende,
idet jeg allerede begyndte at fornemme en Kilden
i Næsen, der gik forud for Taarerne, som jeg altid
fik i Øjnene, naar jeg udtalte noget, som længe
havde ligget mig paa Hjertet: — Du er tilbage-
holdende imod os, Du taler blot med Mimi, lige
som Du slet ikke vilde vide noget af os at sige.
— Man kan dog ikke altid vedblive at være
ens; man maa da ogsaa en Gang forandre sig,
svarede Kåtjenka, der havde for Skik at forklare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
