Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XI. Nul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Barndom og Drengeaar.
sig et sirligt skrevet Nul med et Punktum efter;
Haanden gjorde endnu en Bevægelse og i Rubriken
for Opførsel stod ligeledes Nul — Punktum. Han
lukkede omhyggeligt Protokollen, rejste sig og gik
hen imod Døren, lige som han slet ikke havde be-
mærket det fortvivlede, bedende og bebrejdende
Udtryk, hvormed jeg saae paa ham.
— Michael Larionitsch! sagde jeg.
— Nej, svarede han, idet han allerede havde
forstaaet, hvad jeg vilde sige: — det gaar ikke at
beskæftige sig paa den Maade. Jeg ønsker ikke at
tage mine Penge for ingen Ting.
Læreren tog sine Galosker paa, iførte sig sin
Overfrakke og viklede sin Hals omhyggeligt ind i
et uldent Tørklæde — lige som det var muligt at
have Tanker for noget efter det, som var veder-
faret mig! For ham var det kun et Pennestrøg,
for mig den største Ulykke.
— Er Timen ude? spurgte St. Jérome, som
idet samme traadte ind i Værelset.
— Ja.
— Var Læreren tilfreds med jer?
— Ja, sagde Volodja.
— Hvad fik De?
— Ug. med Kryds.
— O g N i c o l a s ?
Jeg tav.
— Mg., tror jeg, sagde Volodja.
Han følte, at det gjaldt om at redde mig, om
det saa blot var for idag. Bag efter kunde man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
