- Project Runeberg -  Barndom og Drengeaar : en Fortælling /
290

(1885) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XV. Fantasier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 Barndom og Drengeaar.
Fortællinger om, hvorledes Sjælen efter Døden endnu
i fyrretyve Dage opholder sig i Huset, og saae mig i
Tankerne svæve usynlig om i Værelserne i Bedste-
moders Hus og være Vidne til Ljubotschka’s laarer.
Bedstemoders Beklagelser og Faders Samtale med
St. Jérome. „Han var en herlig Dreng," siger
Papa med Taarer i Øjnene. — „Ja," siger St. Jé-
rome: — „men en vild Krabat." — „De skulde i
det mindste’have Agtelse for de døde," siger Papa:
— „De er Skyld i hans Død, De gjorde ham bange,
han kunde ikke bære den Nedværdigelse, som De
truede ham med... Bort fra mine Øjne, Elendige!"
St. Jérome falder paa Knæ, græder og beder om
Tilgivelse.
Efter at de fyrretyve Dage er omme, flyver
min Sjæl til Himmels; dér ser jeg noget vidunder-
lig skønt, hvidt, gjennemsigtigt, langt, og jeg føler,
at det er min Moder. Dette hvide omsvæver mig;
men jeg bliver urolig, det er mig, som kjendte jeg
hende ikke igjen. „Hvis det virkelig er Dig", siger
jeg, „saa vis Dig lydeligere for mig, at jeg kan om-
favne Dig." Hendes Stemme svarer mig; „Her
se vi alle saaledes ud, jeg kan ikke omtavne Dig
anderledes. Er Du maaske ikke tilfreds?" „Jo,
jeg er, meget tilfreds; men Du kan ikke kilde mig,
og jeg kan ikke kysse ’dine Hænder." — „Det be-
høves heller ikke; her er skønt nok uden det", siger
hun, og jeg føler, at her virkelig er skønt, og vi
svæve stadig højere* og højere . . • Her var det,
som jeg pludselig vaagnede op at Drømme, og jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:16:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/drengeaar/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free