Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVI. Det giver sig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det giver sig nok. 293
egentlig slet ikke havde Lyst til at fløjte, men at
han blot gjorde det for at pine mig.
Klokken to gik St. Jerome og Volodja ned
for at spise, medens jeg fik Maden bragt op af
Nikolaj, og da jeg gav mig i Snak med ham om,
hvad jeg havde gjort og hvad der ventede, mig,
sagde han: — Sørg De bare ikke over det, lille
Herre! Det giver sig nok.
Skøndt denne Talemaade, der ogsaa senere
tit har holdt mit Sind oprejst, vel beroligede mig
noget, saa gjorde dog den Omstændighed, at man
ikke sendte mig Vand og Brød, men hele tre Ret-
ter Mad og Desert, mig i høj Grad betænkelig.
Hvis man ikke havde sendt mig Deserten, kunde
det have set ud, som om man straffede mig med
Indespærring; nu viste det sig derimod, at jeg endnu
ikke havde udstaaet min Straf, men blot foreløbig
var bleven fjærnet fra de andre som et skadeligt
Medlem af Samfundet, og at Straffen saaledes endnu
forestod. Medens jeg var fordybet i Betragtninger
med Hensyn til Løsningen af dette Spørgsmaal,
blev Nøglen drejet om i Laasen til mit Fængsel,
og St. Jérome traadte ind med et barsk og for-
melt Udtryk i Ansigtet.
— Kom ned til Bedstemoder, sagde han, uden
at se paa mig.
Før jeg gik, vilde jeg have børstet mit Bluse-
æ r m e af, s o m j e g h a v d e kridtet til, m e n S t . J é -
rome sagde, at det var aldeles overflødig, lige
som om jeg kunde være i den Grad moralsk opgivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>