Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVI. Det giver sig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det giver sig nok. 295
digt!! Jeg begynder selv at tro, at De ikke forstaar
at sætte Pris paa en delikat Omgang, og at man
virkelig maa ty til andre, lave Midler for Deres
Vedkommende . . . Bed øjeblikkelig om Forladelse,
tilføjede hnn i en streng og bydende Tone, medens
hun pegede paa St. Jérome: hører De?
Jeg fulgte Bedstemoders Haand med Øjet, men
ved Synet af St. Jérome’s Frakke vendte jeg
Hovedet bort uden at røre mig af Stedet, medens
jeg paany fornam en trykkende Følelse om Hjertet-
Naa? Hører De maaske ikke, hvad jeg
siger?
Jeg rystede over hele Legemet, men rørte mig
ikke af Stedet.
Koko! sagde Bedstemoder, der maa have
• set, hvorledes jeg led under den Kamp, som fore-
gik i mit Indre; — Koko! gjentog hun i en mere
øm end haard Tone: — er det ogsaa Dig?
Bedstemoder! jeg kan ikke bede ham om
Forladelse, ikke for all i . . . jeg holdt pludselig
inde under Følelsen af, at jeg ikke vilde være i
Stand til at holde Taarerne tilbage, hvis j^g blot
sagde et Ord mere.
— Jeg befaler Dig, jeg beder Dig . . . Naa?
— Jeg . . . jeg . . . gjør det ikke . . . jeg kan
ikke gjøre det, sagde jeg, medens Graaden, som jeg
hidtil havde holdt tilbage, pludselig sprængte sin
Dæmning og brød frem i en hel Flod af Taarer.
— C’est ainsi que vous obéissezå votre
s e c o n d e m é r e , c ’ e s t a i n s i q u e v o u s r e c o n -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
