Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MONTGOMERYS »BLAA MANDAG«. 197
gamle Prendick! .... Det var Ret. Nu een Gang
til: Fanden i Vold med gamle Prendick!«
Den mørke Gruppe opløste sig i fem enkelte
Skikkelser, som langsomt drog børt henad den
maanelyse Strandbred. Allesammen skraalede de i
Munden paa hverandre, udhylede Forhaanelser af
mig og gav paa alle mulige Maader de Følelser
Luft, som denne nye Kognaksinspiration havde
fremkaldt hos dem.
Lidt efter hørte jeg Montgomerys Stemme
raabe langt borte: »Højre om!« og deres Brøl og
Hyl trak sig efterhaanden ind i Skovens Mørke.
Langsomt, meget langsomt, døde Larmen hen og
der blev stille.
Natten laa nu atter i sin fredelige, straalende
Skønhed. Det var meget klart i Vejret, og
Fuldmaanen, som skinnede med stærk Glans paa den
klare, blaa Himmel, sank nu ned mod Vest.
Murens Skygge laa alenbred og kulsort for mine
Fødder. Havet mod Øst var graat, mørkt og
hemmelighedsfuldt, og mellem Søen og Skyggen
glimtede og blinkede det graa Sand, der bestod
af Obsidian og Krystaller, som en Strandbred af
Diamanter. Bagved mig udsendte Lampen et varmt,
rødligt Lys.
Saa lukkede og laasede jeg Døren og gik ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
