Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD. 2109
jeg dræbe, første Gang jeg træffer ham. Naar jeg
siger til dig: »Ham er det,« saa kast dig over
ham. — Og m»u vil jeg gaa hen til de Mænd og
Kvinder, som er forsamlede.«
Et Øjeblik blev Hyttens Døraabning formørket
af Hunde-Manden, idet han traadte ud. Derpaa
fulgte jeg efter og stod nu næsten paa det samme
Sted, hvor jeg havde staaet, den Gang jeg hørte
Moreau og hans Jagthund forfølge mig. Men nu var
det Nat, hele den stinkende Kløft omkring mig var
bælmørk, og udenfor den saa jeg ikke en grøn,
sollys Skraaning, men et rødt Baal, foran hvilket
skrutryggede, groteske Skikkelser bevægede sig
hid og did. Længere borte stod Skovtykningen
som en kompakt sort Masse, og Grenene, der
dannede dens øverste Rand, saa ud som soørte
Kniplingsfrynser. Maanen steg netop op over
Kløftens Rand, og henover dens Skive bølgede,
som en Skraabjælke over et Vaabenskjold, den
Dampsøjle, der bestandig strømmede op fra Øens
Fumaroler.
»Gaa ved Siden af mig,« sagde jeg til
HundeManden, idet jeg samlede mit Mod, og Side om
Side gik vi henad den smalle Sti, uden at tage
synderlig Notits af de utydelige Skikkelser, som
kiggede efter os ud fra Hytterne.
i
|
|
|
|
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
