Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD. 221
»Herren og Smærtens Hus vil komme igen. Ve den,
som bryder Loven!«
De saa nysgærrigt til hverandre. Med
fremkunstlet Ligegyldighed begyndte jeg dovent at
hakke i Jorden foran mig med min Økse. Jeg
lagde Mærke til, at de betragtede de dybe Huller,
som jeg huggede i Grønsværet.
Saa kom Satyren med en tvivlende
Bemærkning; jeg svarede ham, hvorpaa et af de
spættede Væsener gjorde Indvendinger, og en livlig
Diskussion begyndte rundt om Baalet. Med hvert
Minut følte jeg mere og mere, at jeg for Øjeblikket
var i Sikkerhed. Jeg talte nu uden den Snappen
efter Vejret, som skyldtes min stærke Spænding,
og som i Begyndelsen havde generet mig. I Løbet
af en Times Tid lykkedes det mig at overbevise
adskillige af Dyrefolkene om Sandheden af, hvad
jeg forsikrede, og gøre Størstedelen af de Øvrige
tvivlraadige. Jeg holdt skarpt Udkig efter min
Fjende Hyæne-Manden, men han viste sig ikke.
Nu og da kunde en mistænkelig Bevægelse faa
mig til at fare op, men min Tillidsfuldhed voksede
hurtigt. Efterhaanden som Maanen begyndte at
gaa ned, gav mine Tilhørere sig til at gabe —
hvorved de viste de mærkværdigste Tænder i det
hendøende Baals Skær — og een for een trak de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
