Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD. 227
for Dag biev han mere stum, firbenet og lodden.
Jeg lagde næppe Mærke til Overgangen, førend
Kammeraten ved min højre Haand var bleven til
en luskende Hund ved min Side. Efterhaanden
som Skødesløsheden og Opløsningen greb om sig
fra Dag til Dag, blev Hulerne, som aldrig havde
været synderligt hyggelige, saa modbydelige, at
jeg forlod dem, gik tværs Øen og byggede mig
en Hytte af Grene iblandt de sværtede Ruiner af
Moreaus Indhegning. Jeg vidste, at en Erindring
om Smærte endnu gjorde, at man paa dette Sted
var mest i Sikkerhed for Dyrefolkene.
Det vilde være umuligt at give en nøjagtig
Beretning om hvert enkelt Stadium af disse Uhyrers
Tilbagefald; at fortælle, hvordan deres Lighed med
Mennesker Dag for Dag forsvandt; hvorledes de
opgav at tilhylle og indsvøbe sig og tilsidst
bortkastede hver eneste Pjalt Tøj; hvordan Haaret
begyndte at gro paa de blottede Lemmer; hvordan
deres Pander trak sig tilbage og deres
Underansigter blev fremstaaende. Forandringen var
langsom, men ustandselig. For dem selv saa vel som
for mig foregik den uden bratte og overraskende
Overgange. Jeg bevægede mig endnu i Sikkerhed
iblandt dem, fordi intet Stød under deres Gliden
nedad Skraaplanet havde antændt den voksende
t
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
