Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n
w
N
DOKTOR MOREAUS Ø.
tilsidst — langsomt, thi Vejret var varmt. Da
Dyret naaede Træerne, krøb det op i dem, thi det
havde lettere ved at bevæge sig blandt de svajende
Slyngplanter end paa Jorden.
Paa et Sted, hvor Græsset var nedtrampet,
fik jeg pludselig Øje ’paa en uhyggelig Gruppe.
Min St. Bernhardshund laa død paa Jorden, og
tæt ved dens Lig sad Hyæne-Svinet sammenkrøben,
flængede med sine vanskabte Kløer i det bævrende
Kød, gnavede af det og snærrede af Henrykkelse.
Da jeg traadte nærmere, hævede Uhyret sine
funklende Øjne op mod mine, dets Læber trak
sig dirrende tilbage og blottede dets blodige
Tænder, og det knurrede truende. Det var ikke
bange, skammede sig heller ikke; det sidste Spor
af Menneskelighed var forsvundet. Jeg gik endnu
et Skridt frem, standsede, og trak min Revolver
op af Lommen. Endelig stod jeg Ansigt til Ansigt
med min Fjende.
Dyret syntes ikke at tænke paa Flugt. Det
lagde Ørene tilbage, rejste Børster og krøb sammen.
Jeg sigtede imellem dets Øjne og fyrede. Men i
samme Øjeblik sprang det lige løs paa mig og
væltede mig over Ende som en Kegle. Det greb
fat i mig med sin vanskabte Haand og slog mig 1
Ansigtet. I sit Spring faldt det ovenpaa mig, Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
