Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Droslens Stemme gjennem Skoven klinger,
Da haever sig en Laengsel i vort Bryst.
Och tidt vi önsked da, vi havde Vinger,
For bort at flyve mod en bedre Kyst.
Ja, Laengslens Aander boer i Danmarks Skove,
Paa Norges Fjelde, ved den Svenske Strand,
Og tidt de seiled paa den dunkle Vove,
Der skiller Danmarks Ö fra Skaanes land.
Fra gammel Tid de vel er kjendt i Norden,
De dref den vilde Viking fra sitt Hjem,
Og som en Trækfugl flyver over Jorden,
Saa flöi hans Snekke stolt paa Bölgen frem.
Men hvad han sögte dybt i Sydens dale,
Bag Myrter skjult, bag Palmelunders Trær,
Og bag den tomme Pragt i Östens Sale,
Det bedre Land, det fand han ikke der;
Det Land, hvor Livets bedste Frygter vinke,
Det Land, hvor Vaarens bedste Blomster groe,
Det Land, hvor Himlens bedste Stjerner blinke,
Det findes ej, hvor Sydens Slaver boe.
En selsom Vanvid har os tidt bedaaret,
Og mangen Gang den fristed os igjen,
Saa vi en Afgud til vor Gud har kaaret
Og for det Mindre gav det Större hen;
Thi her i Norden er jo Livets Kilde,
Det Hjem vi sögte för paa Sydens Vei,
Saa heltestort, og dog saa mildt og stille;
Et bedre Hjem paa Jorden gives ei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
