- Project Runeberg -  Den signede dag /
33

(1931) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «— En sky saa stor som en haandbred» - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

reiste og hvor han kom, skulde han fortælle om
det.

Derpaa gik han over til en morsom tale, sindrig
anlagt paa at slaa an i en forsamling som denne,
om videnskabens seiersgang i vor tid, blev
veltalende og viste fram sin velpleiede høire haand, med
et eget lag at bevæge haanden paa — noe likt en
dirigent som slaar takt; den venstre presset han
flat mot lænden:

— Videnskapen var nutidens David, som drog til
kamp mot filisternes kjæmper. Vældig gik den nye
stridsmand tilverks; mørkets og uvidenhetens borge
faldt igrus, den ene efter den andre. Snart kunde
folk sætte sig ned i tryghet, hver under sit
figentræ.

Ved de mange allusioner til den Hellige Skrift
fik én nede i forsamlingen et voldsomt hosteanfald.
Peder saa nedover og møtte Tambur-Olas grinende
ansigt. Han slap det straks for at høre paa manden.

— Se bare paa lægevidenskapen! Nu satte lægene
glasøine i folk; de var akkurat like gode til at
blunke med. Hadde en mand været saa uheldig
at miste et ben, var det bare at spilere paa et nyt,
han behøvde ikke at slutte at danse for det! —
Naar en kjærring blev saa gammel at tændene faldt
ut, gik hun til tandlægen og fik sat ind nyt utstyr,
og kyste like fint. Noe saa enkelt som haar, gad
han ikke hefte sig bort med! Saa det vilde han
si: Den mand som nu gik paa frierfot, fik
sandelig passe sig saa han ikke kjøpte katta i sækken!
— Taleren slog ut med haanden, og ventet til
forsamlingen hadde ledd fra sig. Imens flakket øinene
urolig, ørnenæsen veiret og løftet sig modigere.

— Saan paa andre Omraader, fortsatte han.
Herfra kunde han sætte sig ned og prate med konen
som bodde nede i Chicago. Merkelige ting gik an
nufortiden. Her satte farmergutten et frimerke paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:46:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dsd1931/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free