Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «— En sky saa stor som en haandbred» - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
pas! — Han snudde hesten og snakte nordlandsk
til den:
«No lyt du sjaa aa pusk deg heim!»
X.
Kvindfolka sat midt i melkingen da han kom
hjem. I en fart spændte han fra og rev sælen av
hesten. Men lot den ikke drikke sig utørst. — Du
skal ha mat før du faar mer! godsnakket han med
den. Aldrig du frygt for du ikke skal faa nok! Han
gav sig god tid med at prekevere den.
Først gik han dit moren sat. Knærne skalv, og
han plystret for at stø dem.
«Du ha vel lye vaken inat?» spurte han freidig,
og saa paa nakken til Susie — hun sat ikke langt
borte.
Beret saa op som snarest; ansigtet hans var saa
graatt at hun maatte se engang til.
«E du klein?»
«Klein? Ke du tulla med! Ha du set paa vere
idag? Ke du mein om da?»
Uten at se op sa moren lavt: «Da sir rart ut, at
en gift mand gje seg tel borte nat ette nat! Tenkje
du slet ikkje paa ansvaret du ha tykje paa deg?
— Her gaar vi begje to aa veit ikkje kor du held
tel.» Maalet skalv av harme.
«Da bæstna vel, ska du sjaa. No ska eg hail
meg heime heile sommarn.« Latteren lød hæs.
«Du kan skjøn eg maat sjaa kor da gjek med
regnmakinga deres. Det kje kvar dag vi har saan
cirkus. Du kan tru dar va folksamt inat!)) Dette
sidste fik han til at høres lystig ut.
Det smaldt ikke i moren.
Mens han stod og snakket med hende, hadde han
hele tiden set paa Susie, som sat et stykke
bortenfor, med hodet mot en kusvange. Hun læst som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
