Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot Golgata - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
og ingen af vore savne!
Det unde os Gud for Kristi Blod,
vi maatte i Himlen havne!
O Jesus)) —■ fortsatte han tungt —
«træd du min Dødseng til,
ræk Haanden med Miskund over,
og siig: Denne Dreng, den Pigelil,
hun er ikke død, men sover!
Og slip mig ei før at op jeg staar,
i Levendes Land dig lover!»
Stilheten som faldt efter læsningen blev saa sterk
at den skrek om lyd. Beret mumlet harm:
«Kom aa ægel seg ind paa folk naar de heil
kor! Somme menneskja ha kje stort vet!»
«Hvad sier hun nu?» spurte Susie, forfærdet
over værmorens oprør.
Peder reiste sig. Uten et ord slængte han
salme-boken borlpaa kommoden og gik ut i kjøkkenet.
Der tok han pulveret doktoren hadde foreskrevet,
og laget det til.
Susie var kommet efter:
«Er du sikker paa du farer ret aat nu?»
Ordene gik igjen i stilheten. Peder kastet øinene
paa hende, de sa tydelig: Tier du ikke nu, slaar
jeg dig!
Uvilkaarlig bøide hun sig unna og hysset paa
Pete, som var klædd til natten og vilde til faren
og si godnat.
Peder vørte dem ikke et ord og gik ut i
kammerset, hun ovenpaa med barnet.
Pulveret virket fort. Om en stund laa Beret i en
tung døs som syntes at skulle vare. Peder gik
ind og stelte ovnen. Siden tok han et par tepper
og tullet om sig, og sat i gyngestolen hele den
natten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
