Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
med Arrest. Kaj følte sig ydmyget og gik ind i
Skoven.
Det var næsten bleven Morgen. Østhimlens
første Rødme lyste hen over Bøgetræernes Toppe.
Men nede mellem Stammerne, hvor Kaj traadte i
de fugtige Blade, rugede et blaaligt Halvmørke.
Han havde gaaet længe, før han standsede dér,
hvor Skoven aabner sig mod Lønge Dalstrøg.
Langt der ude i den dybe Dal laa en
Pottemagerovn og ved den et lille hvidt Hus. Det var Kajs
Barndomshjem. Her boede hans Forældre, som
han vilde hilse paa undervejs til København.
Mon de var oppe? Han saa det røg fra
Skorstenspiben og ilede over Markerne og listede sig
hen til Køkkenvinduet. Jo! En lille buttet, halvt
paaklædt Kone stod ved Skorstenen i Færd med at
tragte Morgenkaffen, medens Faderen, en høj,
scenestærk Mand, sad med Hænderne foldede over
det omhyggeligt skurede Køkkenbord, som havde
staaet der og ladet sig skure, Gud véd i hvor
mange Aar.
„God Morgen, Moder I" raabte Kaj og bankede
paa Ruden.
„Almægtige Gud! Der er da ikke hændt Dig
nogen Ulykke," raabte Konen, idet hendes Søn gik
over Dørtærsklen.
„Nej, kære Moder" ... og først da han havde
fortalt og hun havde hørt og begrebet Anledningen
til hans tidlige Komme, blev hun rolig og betragtede
ham med inderlig Stolthed, kyssede ham og bad
ham tage Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
