- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
21

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

her i Livet, har jeg udrettet siden Lisbeth gik over
i Materien." —

Det vil just ikke sige stort, tænkte Kaj, som
vidste, at Hørkræmmeren var nedsunken i Armod,
siden hans Kone, som han materialistisk udtrykte
sig, „gik over i Materien."

De drak, og der blev et øjebliks Tavshed, indtil
Kaj gav Samtalen en anden Vending ved at spørge:

„Hvorledes gaar det i Foreningen?"

„Ved dette Spørgsmaal, der strejfede et
offenligt Anliggende, blev Hørkræmmeren pludselig lutter
Fyr og Flamme. Det skyldtes hans særlige
Indflydelse blandt de ældre Svende, at Kaj sidste Aar var
bleven valgt til Sekretær i Fagforeningen. I denne
Egenskab havde han under Udarbejdelsen af det ny
store Lønregulativ faaet Lejlighed til at lægge saa
megen Dygtighed for Dagen, at der ved den aarlige
Generalforsamling, som skulde afholdes næste Aften,
kunde blive Tale om at give ham et større
Tillidshverv. Der skulde vælges Formand og Kasserer,
og rundt om paa Værkstederne var man meget
optaget af dette Valg, thi Lønregulativet havde, endnu
førend det var blevet fremsat, vakt en vis Uro
mellem Mestrene, og som Forholdene havde
udviklet sig i Faget, truede det med en afgørende
Konflikt. Det var da af yderste Vigtighed at vælge
dygtige Mænd, og for at diskutere de forskellige
Kandidater, der var opstillede til de to Poster,
afholdt de ledende Svende i Aften et forberedende
Møde i „Den forgyldte Laas". Delegerede fra
Mester Frantzens Værksted vilde her foreslaa Kaj

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free