Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
endelig fremsteg en eller anden Humorist, som f.
Eks. Ildtangen, der under stormende Latter meddelte
Scener af sit Fængselsliv. Ogsaa fandtes nu og da
en Svend, som foredrog en munter Vise, og førend
Møderne sluttede, var der altid en eller anden, der
manede til Udholdenhed og lønnedes med Hurra.
Nu var det ganske anderledes. Naar Kaj havde
givet de sædvanlige Meddelelser, blev der dødsstille
i Forsamlingen. Med bekymrede, ængstelige Miner
stod Arbejderne og saa paa hinanden, som ventede
de, at nogen skulde gentage de Ord, der hver Dag
lød til dem fra deres Hustruer og Børn:
„Vi lider Nød."
Men ingen brød Tavsheden, og ingen kunde se
paa de blege Ansigter, at Tanken om Overgivelse laa
paa Lur i hver Sjæl. Mikkelsen, der en Dag fra
Galleriet tog de Strejkende i øjesyn, ytrede til Kaj:
„Vi behøver næppe at ty til
Reservehjælpekasserne førend sidst i Februar."
Og medens Nordenvindene løftede Tagstenene
paa de høje Huse, afknappedes endnu engang de
daglige Udbetalinger.
Forgæves rystede Store-Olsen sin vældige Manke
og lod sig henrive til Ytringer, der vakte Jubel i de
konservative Blade. Lavetten meddelte tørt, at
han var afrejst til Provinserne for at holde Møder.
Men før han rejste, tilraabte han de Ledende:
„Vend om! Det ender med Panik!"
Og Kaj følte, det maatte ende med Panik.
Arbejdernes Hænder vare blevne hvide; deres Kinder
hule og deres Dragter lasede. Han kunde ikke se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
