Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
„Ih, med Emil Holm, Jærnstøberen," sagde
Pigen og tilføjede, idet hun slog Sjalet om sig og
fnisede fidelt:
„Naada, jeg maa nok efter Isen!"
Hun løb og lod Kaj ene foran Villaen, hvor
fra der nu lød lystige Hurra. Noget brast i ham,
idet han stirrede paa Ruderne derinde og langsomt
sønderrev det Billede, der var blevet ham saa kært:
Den halvt opløste kulsorte Fletning, der bølgede
... og hun den dejlige unge Dame med det friske
Smil og den forunderlige lette Gang, hun skulde
nu tilhøre Emil Holm, den kluntede Jærnstøber,
der havde tilbudt ham Bestikkelse!
Længe stod han saadan, før han kunde rive
øjnene bort fra Villaen. Saa gik han langsomt ud
ad Nørrebro til og flakkede længe om i Gaderne,
før han fandt sit Hus, og inderlig fortvivlet steg
han op ad Trapperne, der nu, da Villaens Ruder
lyste for hans øjne, mere end nogensinde
forekom ham som en Grav. Halvt aandsfraværende
stod han endelig i sin Stue, tændte Lys og satte
sig ved Bordet med Ansigtet skjult i sine Hænder.
Men pludselig fløj han op, rasende: Hans
Tale var faldet ham i Tanke — den Tale, hvori
han næste Aften skulde lægge sin og sine
ulykkelige Kammeraters Skæbne i den Nyforlovedes
Haand —
„Umuligt!" raabte han med hæs Røst. „For
denne Mand kan jeg ikke bøje R3’g, saa hellere" —
I sin Heftighed havde han ikke bemærket, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
