Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
om Fortiden, der straalede ind til ham med sine
Minder: De sollyse Morgener, naar han gik til
Værkstedet, og de stille Sommeraftner, naar han
spadserede rundt om Søerne med Anna. Som
klare Stjerner lyste hine Timer for ham, men saa
langt borte, o, saa langt, som saa’ han dem fra
Bunden af en Brønd.
IL
Altsaa, Gentlemen of the Victoria! Det
Øjeblik er kommet, da Værtens Skaal
uimodstaaelig! paatrænger sig til Trods for min forbavsende
Veltalenhed. Mine Venner, Tiden iler! Lad os
drikke Basses Skaal. Han leve! Hip! Hip! Det
lange — Og lad os saa rive ham en Salamander. .
. . . . hvorpaa det støjende Herreselskab rejste sig og
knuste Glassene mod Gulv og Vægge.
Værten var en forhenværende Journalist, en
godlidende Tyksak, der havde arbejdet ved alle
Byens Blade, saafremt man da kan kalde det at
arbejde, at han indfandt sig paa Bladkontorerne og
opsnusede de Nyheder, han bagefter sad og gjorde
sig interessant med paa en Café.
Da ikke tiere Blade satte Pris paa denne
Medarbejder, var han saa heldig at blive gift med en
Ligkistefabrikants velhavende Enke. Figaro havde
netop meddelt Bryllupet under Overskriften P’a sh i o-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
