- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
119

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119

Socialismen, der forlanger, at alle Mennesker skal
være lige velhavende. Naa, Socialismen oplever
formodentlig sin Fiasko, om ikke før saa ved næste
Aarhundredes Slutning. Der sker saamænd intet
andet ubehageligt, end at dannede Mennesker nu i
hundrede Aar skal høre Skræddere og Skomagere
deklamere om den sociale Revolution."

Kaj stod aldeles maalløs overfor denne unge
Dame, der i en let Konversationstone lynchede alle
de Theorier, han havde troet paa som paa et
Evangelium, især dengang han hver Morgen
studerede Lavetten. Saadanne Ord som Storborgere,
Kapitalister og Etatsraader dukkede pludselig op i
hans Erindring, hvor der nu ogsaa dæmrede en
dunkel Forestilling om, at denne Plum var Medejer
af Adresse-Tidende, det gamle stokreaktionære
Blad. Naa, det var et saadant Selskab, han var
kommet i! Men morsomt var det alligevel at se
disse Folk, og Kaj kunde heller ikke skjule for sig
selv, at Frøkenen interesserede ham, og han blev
behagelig overrasket, da hun sagde:

„De maa tage tiltakke med at have mig til
Bords!"

Aldrig havde Kaj set Mage til en Pragt som
den, der straalede ham i Møde fra Etatsraadens
store Spisesal. Det kostbare Bordservice med
hollandsk Porcelæn, de forgyldte Opsatser og de
mangefarvede Glas, der var opstillede om hver Kouvert,
præsenterede sig i rig Belysning fra de
prismebe-hængte Armstager og de store Lysekroner. I
talrige Sølvfade stod kolde Lækrerier. Men hvem fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free