Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
febrilsk knappede sine Handsker. Uden ret at vide,
hvad han gjorde, slåp han pludselig sin Dame,
vendte sig mod Ritra, bukkede, greb hende og
dansede, medens den behandskede Herre og den magre
Dame saa efter dem i stum Forbavselse.
Kaj kunde ikke finde et Ord at sige under denne
Dans. Hvilken Lykke! Hun, hvis Billede havde fulgt
ham i mere end to Aar, hvilte ved hans Bryst! Han
var saa nær den sorte Fletning og den hvide Hals!
Han følte hendes varme Aande og hørte Silken
knitre ned om hendes Legeme, idet han dansede
med hende som i en Rus.
Efter Mazurkaen kom en Vals og derpaa en
Hopsa, og de dansede videre uden Samtale, men
det forekom ham, som om de gennem Tavsheden,
tæt omslyngede tilhviskede hinanden tusinde ømme
Ord — "
Alt hvad han havde drømt og skrevet og med
rund Haand strøet ud for alle Vinde, alle disse
vemodige Stemninger og længselsfulde ønsker, de
vendte tilbage i hans Sjæl. Hans Blik sank ned i
hendes Hjerte, og det var umuligt andet: Hun maatte
føie, at han elskede hende, og at hun i hans Arme
hævedes op til Kærlighedens højeste Himle, hvor
Følelser, hun ikke kendte, udfoldede sig, som Roser
udfolder sig en Sommermorgen.
De havde sat sig og begyndt en Samtale.
Men hvilken Samtale! De løst henkastede Sætninger
faldt som Vanddraaber paa en flammende Ild, og
Gnisterne fløj imellem Ordene. Og hende havde han
tænkt sig som en overlegen og koket Dame! Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
