Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
klædt med Hat, Handsker og Parasol. Før hun
gik, kastede hun endnu et Blik i Spejlet og rettede
paa sit Haar. Den mørke Fletning havde hun sat
op og fastgjort ved en Naal. Hun vilde løse den,
naar hun mødte Kaj.
— Kaade, løsslupne Solstraaler legede Tagfat
imellem Guldregn og Syrén, da hun et øjeblik efter
spadserede . ud ad Villavejene. I sin modtagelige
Stemning sagtnede hun nu og da sin Gang og saa
paa Blomsterne og Træerne. Ogsaa i sin Sjæl
følte hun den friske bølgende Vaar.
Ja, det er dejligt at elske, lød det gennem
hendes Tanke, idet hun standsede paa Kong Georgs
Vej og steg op i et lille uanseligt Hus.
Her kom hun ret ofte og aflagde Besøg hos Anna,
der var bleven hendes trofasteste Veninde. Anna havde
ikke givet nogen Grund, da hun i sin Tid pludselig
rejste bort fra Overretssagføreren, men efter Barnets
Fødsel havde hun i et Brev fortalt Frøken Ritra
alt, dog ikke sin Forførers Navn. Den unge
hjertensgode Dame var straks ilet ud til sin ulykkelige
Veninde og havde kærligt ydet hende Hjælp og
Pleje. Og maaske var det ikke udelukkende
Deltagelse, maaske var det ogsaa Ritras let vakte
Interesse for det hemmelighedsfulde ved Begivenheden,
der bidrog til hendes følgende flittige Besøg. Anna
stod for hende som Heltinden i en interessant
Roman, og den lille Dreng, som hun omfattede med
en moderlig Ømhed, sad aldrig paa hendes Skød,
uden at hendes Tanker paa en eller anden Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
