Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
var bleven bange og kastede frygtsomme Blikke op
og ned ad Ritra, idet han hurtigt kravlede hen og
gemte sig i en Krog.
„Hør, sig mig engang," sagde Ritra, da hun
havde sat sit Haar op, „hvis Du nu døde, Anna,
„hvem tog sig saa af Drengen?"
„Hans Fader," svarede Anna roligt.
Ritra satte sig lige overfor Veninden, der
netop vilde til at sætte Symaskinen i Bevægelse.
„Hør, Anna, jeg er ikke nysgerrig, og jeg
skal ikke mere spørge Dig om hans Navn. Men
det kan Du da vel nok sige mig: Har han
nogensinde været her i dette Hus?"
„Ja," svarede Anna og lod Hænderne hvile,
„han har været her ialt fire Gange, sidste Gang
idag" —
„Virkeligt!" raabte Ritra i højeste Grad
interesseret og saa sig om i Værelset som for at
opdage Skyggen af den Ubekendte, „sig mig, hvad
sagde han til Dig, Anna?"
„Han sagde ikke meget, for han var her kun
et Øjeblik. Han kyssede først mig og saa Drengen
og bad os om et Fotografi."
„Hvorfor gifter han sig ikke med Dig?"
„Maaske gør han det engang," svarede Anna
med en let bævende Stemme og bøjede sig over
Symaskinen.
Ritra var saa optagen af Tanken om den
hemmelighedsfulde Fader, at hun ikke mærkede
Venindens frembrydende Taarer. Hun fortsatte:
„Det er løjerligt, at jeg altid har et fuldt faer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
