Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Tilsidst var der ikke anden Udvej: Kaj maatte
for at undgaa Solskinnet tage Plads paa hendes
Bænk.
„Det er Solen, der har forenet os," sagde han
og stjal sin Arm om hendes Liv.
Og uden at bemærke Værten, der kom med
Salt og Peber, men i en Fart forsvandt igen, laa
de ved hinandens Bryst.
Og skælvende af Henrykkelse hørte de det
første Du og forenedes i det første Kys, medens
Hjerterne bankede i det hastige Minut, der lyser
gennem Menneskelivet som en Stjerne.
Saa lagde han begge sine Arme om hendes
Hals, løsnede hendes Haar og viklede den store,
mørke Fletning om sin Haand.
Hun kyssede ham og sagde smilende:
„Du er ikke den Første, der idag lægger
Armene om min Hals."
„Hvad!" raabte han og sprang op, i Tanken
om, at Ritra var forlovet. Men hun trak ham ned
igen og sagde:
„Aa, det var en lille Dreng I"
Han kom til at tænke paa, at ogsaa han idag
var bleven omfavnet af en lille Dreng, og idet han
trykkede Ritra til sit Bryst, saa han Anna staa i
Kvistværelset. Smuk var hun unægtelig, som hun
stod der med Taarer i de blaa Øjne.
Han bortjog disse Tanker ved at drage Ritra
fastere ind imod sig og kysse hendes Mund og
Haar. Saaledes sad de længe, tavse og ganske
lykkelige ved den stumme Omfavnelse og de hede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
