Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
ligt Kaos over alle Gulve. Hvem der ikke kendte
Natterøret paa et Redaktionskontor maatte tro, at
Lokalerne havde været Skuepladsen for en
Eksplosion.
Kaj vadede gennem Ødelæggelsen og kom til
at tænke paa en Tid, da han betragtede disse Rum
med Andagt. Nu var det med en ganske anden
ligegyldig Følelse, han i Forbigaaende lod øjet
glide henover de tomme Pulte. Dér sad om Aftenen
den lange ligblege Reporter og skrev, saa Blækket
spruttede op ad Væggene, her den flabede
Variétée-anmælder, over hvis Krog der laa en Duft af stærk
Parfume, dér den unge Digter, som havde
Penne-skaft af Elfenben og en Buket Violer liggende paa
sit elegante Porcelæns Blækhorn, her den
ængstelige Politireporter, som tilbragte Dagene i dybe
øl-kældere og først vovede sig frem ved Nattetide,
og dér endelig sad Ferdinand, bevogtet af en tømt
Kognaksflaske og en fyldt Vandkaraffel. Der var
egenlig noget illusionsforstyrrende i at se en
Redaktion paa Vrangen, fandt Kaj.
Træt og utilpas, som Bladmennesker er om
Formiddagen, gik han ind i sit eget Værelse,
aabnede et Vindue og saa’ ud i den sollyse Avgustdag,
der ingenlunde stemte Sindet til en Valghandling.
Han lod Vinduet staa aabent og gav sig sukkende
til at gennemlæse Morgenbladene, der allesammen
var voksede i Længde og flygtigt set lignede
Proklamationer. Han blev hurtig træt af denne
Læsning og lod Haanden løbe gennem Brevbunken, der
var henlagt paa hans Bord. De tleste af Brevene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
