Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
hvælvede Himlen sig som en lyserød, gennemsigtig
Kuppel, og rundt om dem summede Myggene saa
hyggeligt imellem Havens Træer.
De havde begge været overstadigt lystige, da
de satte sig, men langsomt var de blevet grebne
af Aftenens mægtige Tavshed. Nu havde de holdt
op at spise, og over Bordet havde han grebet hendes
Haand.
„Ritra! Tak, fordi Du sidder her og Tak, fordi
Du ikke med et Ord, har taget alle de Løfter af
mig, som jeg med Glæde giver og med endnu
større Glæde holder — men som vi ikke taler om
i Aften. Nej, uden Fortid, uden Fremtid vil vi
nyde disse Timers Lykke."
„Kaj! Det var som talt ud af mit Hjerte."
Hun sad foran ham i Aftenrødmen, uden Hat,
med Overtøjet kastet løst om Skuldrene og med
det halvt skælmske, halvt melankolske Udtryk i
sit Blik.
Pludselig sprang hun op og raabte:
„Lad os gaa i Skoven!"
„Ja, men først vil vi op og se vor lille Lejlighed,"
sagde han og trak hende med sig hen imod Hotellet,
hvor en Tjener bukkende spurgte:
„Ønsker Herskabet at gaa til Ro?"
Det gav et Sæt i Ritra, og Kaj følte sig lidt
usikker, idet han nikkede til Tjeneren, der straks
satte sig i Bevægelse med et tændt Lys i hver
Haand.
Lejligheden, hvori de fandt deres Rejsesager,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
