Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
og lo som ellevilde Børn, indtil de omsider maalløse
standsede paa den høje Skrænt ved Stranden. —
Thi her syntes det, som om al Sommernattens
Ynde var udgydt over Havet og den lille 0, der
ikke ved et Tilfælde bærer Navnet Hveen efter
Skønhedens Gudinde Venus. Langsomt var Maanen
gleden ud og var bleven stor i de hvide Dampe.
Nu syntes den at spænde over hele Himlen, hele
Havet, ja, at tage hele Rummet i sin gyldne
Favn. —
Og i en salig Rus, ene midt i dette
underfulde Lysskær, sank de Elskende til hinandens
Bryst.
Indtil han pludselig som i en Fortryllelse
omslyngede hende og i sine Arme bar hende til
Hotellet. Rundt om dem summede Oldenborrerne
Sum, Sum! men nu fik de Lov at summe
uforstyrret i den gyldne Luft. —
Og saa blev der stille paa den lille ø. Stille
ude over Markerne, stille i den dunkle Skov, stille
i Hotellet og langs med Stranden, som Smaabølgerne,
før de lagde sig til Hvile, havde smykket med en
lysende Skumkrans.
Da Klokkerne fra St. Ibs Kirke tidlig næste
Morgen ringede, slog Kaj øjnene op mod Sollyset,
der faldt ind i Værelset gennem det aabentstaaende
Vindue. Forvirret rejste han sig og fandt Ritra fuldt
paaklædt siddende ved sin Seng.
„Det er længe siden, jeg stod op," sagde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
