Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211!
bleven Ro. Saa tog han Ordet, men da det nu
straks fremgik af hans Udtalelser, at han var mindst
lige saa arbejdervenlig som Store-Olsen, blev
dennes Venner harmfulde og gjorde slemt Spektakel.
Hvad maatte de ikke høre! Jærnstøberen vilde
være med til ny Skoler, Arbejdervoldgift,
Arbejderboliger, Arbejderpension og kort sagt næsten alt,
hvad der stod paa Arbejdernes Program. Det var
en hel lille social Omvæltning, han stillede i Udsigt,
men Tilhørerne tilbageviste med Afsky alle disse
Goder, og da Kandidaten vedblev at trænge paa,
ja næsten bønligt bad dem, saa protesterede de og
raabte: Nej! Og da han endelig fristede dem ved
at hænge en Normalarbejdsdag paa Krogen, blev
de aldeles desperate og standsede ham med hæse
Skrig. Det var derfor virkelig med god Grund, at
Jærnstøberen omsider raabte ned til Vælgerne, hvad
i Alverden de da vilde ha’, og da han mærkede,
at dette Spørgsmaal bed, saa gentog han det med
stor Kraft:
„Jeg spørger atter d’Hrr. Vælgere, hvad er
det egentlig de vil ha’?"
Der blev en pinlig Tavshed i Forsamlingen,
og Jærnstøberen troede allerede Slaget vundet, da
det uventet lød op til ham fra en dyb Bas:
„Vi ve’ ha’ Rabat!"
En skraldende Latter rejste sig om dette fjollede
Udbrud, medens Kaj og Agnete arbejdede sig. ud
af Forsamlingen og langsomt gik igennem
Goters-gade, der var sort af Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
