Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
sig og tog Plads. Han syntes, hun var bleg, men
fandt intet Usædvanligt i hendes Blik.
Han havde givet Kusken Ordrer til at køre
dem til La Roquette, hvor Henrettelsen som
sædvanlig skulde foregaa paa aaben Gade, naar den
første Solstraale belyste Fængslets gyldne Fløj.
Vognen rullede hurtigt op igennem de tomme
Boulevarder, hvor Fejemaskinerne rejste Skyer af
Støv. De havde ikke faaet Tid til at veksle mange
Ord, før de holdt ved Fængslets Port.
Et Par tusinde Mennesker af den laveste Bærme
var forsamlede om den lille Jærnguillotine, der var
rejst paa et raat Stillads af Bjælker. Disse Bjælker
var opstillede paa de berømte Fliser, Pariserpøbelen
har døbt St. Peters Stol.
Den ene af de to Rakkerknægte, der under
Mængdens Gysen havde anbragt en lille Vidjekurv
til Anarkistens Hoved, lod nu øksen prøvende løbe
op og ned nogle Gange, medens
Municipalgar-disterne lavede en aaben Plads omkring Skafottet
og fra dette hen til Fængslets Port.
Der var dødsstille i den smalle Gade, som paa
Siderne begrænsedes af to Fængselsmure, foroven af
den blege Himmel. Hver Gang den gyldne Fløj
deroppe hvinende drejede sig om sin Tap, gik en
Gysen gennem Mængden, og da Fløjet pludseligt
glimtede og Fængslets Porte bragende fløj op, blev
denne Gysen til Panik.
I Porten, oplyst af den dæmrende Morgenrødme,
stod en ung, bleg Mand med nøgen Hals. Med et
eneste Blik saa han Guillotinen og den blanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>