Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Albumet. Fabrikanten tog ham haardt i Knaphullet,
trak ham afsides og holdt ham fast med to Fingre,
indtil Redaktøren efter nogen Modstand firede og
lovede mere Kraft, meget mere Kraft.
Saa skiltes man, og Kaj gik langsomt til sit
Hjem. Han beboede nu en elegant Lejlighed i
Havnegade. Undervejs var han betagen af en
ufor-staaelig Længsel efter Drengen, og da den samme
Længsel atter paakom ham næste Formiddag, skyndte
han sig at blive færdig paa Kontoret og tog med
Sporvognen ud til Frederiksberg.
Uden Vanskelighed fandt han Asylet. Det laa
paa Hjørnet, nøjagtig som paa Maleriet, men
Legepladsen foran var desværre tom, og der stod ingen
smuk ung Moder ved det graamalede Stakit.
Naa, der kunde jo være sket saa mange Ting.
Der kunde være Ferie i Dag. Drengen kunde være
hjemme. Ja, han kunde jo ogsaa være syg af
Mæslinger eller Skarlagensfeber eller en anden af
de mange Børnesygdomme. Han kunde for den
Sags Skyld ogsaa godt være død — og Kaj følte
en underlig Kulde om sit Hjerte.
Ej! Ej! En lystig Barnelatter lød fra Haven
bagved Huset, og hurtigt listede Faderen sig over
Legepladsen og fulgte Gavlen, indtil han kunde
kigge frem om Hjørnet.
Foran ham paa en bred Gang, der førte ned
igennem Haven, saa han nu et Syn, som fik hans
Hjerte til at banke. En halv Snes smaa Purke,
pyntede med trekantede Hatte og bevæbnede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
