Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Kaj standsede og saa paa Barnet og blev selv
til Mode som et Barn. Havde denne gamle
Opsynsmand ikke siddet dérhenne og gispet paa
sin Bænk, saa havde han bestemt kastet Frakken,
glemt de 200 Aargange og boltret sig i Græsset
med den sprællende, leende Knægt. Hvad var mon
det, der løsnedes om hans Hjerte, og hvad var det
for en from, barnlig Glæde, der pludselig havde
fyldt hans Sjæl. Det kom over ham som frisk
Vind i hvide Sejl —
— De havde taget med dem næsten alt, hvad
Kagekonen havde paa sit Bord og nu sad de,
omsværmede af Myg og Fluer, paa den lille 0 i
Haven. Drengen spiste Kager, men Kaj gav ham
ikke Fred med sine Spørgsmaal:
„Hvor bor din Moder, Kristen?"
„Paa St. Georgsvej i et lille Hus."
„Hvad bestiller hun?"
„Moder? Hun syr jo for fremmede Folk."
„Kommer der aldrig nogen og besøger Jer?"
„Nej, Moder sidder og syr hver Aften, naar
jeg sover i min Seng."
„Og din Bedstefader, den gamle Mand —
Hørkræmmeren?"
„Ih, han er jo død og bragt i Graven."
Disse Spørgsmaal morede aabenbart ikke
Drengen. Han lagde Kagerne og Sukkergodterne
bort og sagde:
„Nu leger vi, at jeg er Robinson og Du er
Fredag."
„Ja, lad os lege det, Kristen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
