Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Han var sunken sammen paa en Stol og
sad ubevægelig og stirrede ned i Bunden af sin
sønderrevne Sjæl. Og som han sad og stirrede,
syntes han. at en Solstraale forvildede sig og funklede
dernede, og der funklede endnu én og endnu én,
og de formede sig til skønne Billeder:
Fædrehjemmet ude i de dybe Dale, naar
Sommersolen blank og varm hævede sig bag Bakkerne,
og Dugperlerne dampede paa Græsstraaene, og
Smaafuglene kvidrede i Udkanten af den friske
Skov.
Ja, han boede selv derude i det lille Hus, hvor
Himlen blød og blaa hvælvede sig om det sunde
Arbejde, medens Hønsene kaglede og Bierne
summede, og Drengen løb omkring imellem
Stokroserne, og Anna dækkede det tarvelige Bord.
Dejligt var der derude i de dybe Dale.
Dejligst dog de stille Sommeraftener, naar Faderen sad
ved Vejen, midt i den højhellige Fred, ved Annas
Side og med Drengen paa sit Skød. Hinsides
Bakkerne øjnede de det brandgule Lysskær,
Hovedstaden kastede over Himlen, og Faderen forklarede
Sønnen al den Nederdrægtighed og menneskelig
Lavhed og Elendighed, der rugede under dette
Lysskær. Og den kloge Dreng, der opmærksomt
lyttede efter, stillede Faderen mange svære
Spørgsmaal. Men Kaj, der havde set alt og prøvet alt,
gav Drengen Svar.
Saa blev det Vinter. Kanebjælden klang og
Juleklokken kimede gennem Snetykningen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
