Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Men hun svarede ham med et pludseligt
forklaret Udtryk og en Sjælefred, hvori der dæmrede
Vanvid:
„Jeg har intet Hjem. Jeg bliver hos mit
Barn."
Han iførte sig sin Frakke, rakte Sygeplejersken
nogle Penge og gik langsomt ud af Hospitalet.
Han var kold og blev endnu koldere, da han
var kommet ud i Vinternatten. Gaderne laa stille,
kun hist og her vaklede en drukken Mand omkring
i Sneen, standsede og klamredes med en Betjent.
Noget Ondt sydede og kom op i Kaj, alt
som han vandrede videre i de skumle Omgivelser.
Han følte, at han i dette Øjeblik var sindet til at
gøre alle Mennesker Fortræd, slukke deres Julelys
og sprede Mørke —
Nej, det var ikke nok! Svøber over blødende
Vunder, det vilde han —
Ja, den mægtige Børsmand havde Ret. Saadan
var nu engang Livet. En, to! Han maatte ind i
det Trit.
Hvad vedkom ham de andres Blomster. Havde
ikke Døden knækket hans Blomst.
Aa, min Dreng!
Og alle disse Strejkende, som skreg og peb,
fordi de havde Børn.
De Strejkende —
Han standsede midt paa Gaden, medens Fødderne
endnu bevægede sig i den almægtige Børsmands
Trit. Han trampede og havde Følelsen af at
nedtrampe noget Levende, idet han skiftede Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
