Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
satte Gummihjulene i Bevægelse og lydløst rullede
ned ad Fælledvejen.
Fodgængere, der skulde over Gaden, maatte
standse, medens Vogncortégen gled forbi, og der
var dem, som ikke havde Hast og gerne standsede
og stillede sig op og mønstrede de fine Folk, der laa
tilbagelænede i Kareterne, men der var ogsaa
Fodgængere , der havde Hast og brød igennem, og
mellem dem var Anna, der befandt sig undervejs
til Difteritishospitalet, hvor hun var bleven
Sygeplejerske og levede i Erindringen om sit Barn. Hun
skyndte sig afsted og agtede ikke videre paa
Herskabskusken, der knaldede efter hende med sin Pisk,
idet hun som en Skygge gled forbi den første
Vogn.
1 den sad Kaj ved Siden af sin Brud. Han
tænkte ikke, men lyttede lykkelig og bevæget til
den fine Bjældeklang, der dæmpet lød i Regnen ude
fra de hvide Heste. Nu rullede Vognen over Broen,
og gennem Forvinduet saa de Nygifte Byens Tage,
der utydeligt traadte frem i Taagen.
Det faldt Kaj ind, hvor ofte han som fattig
Dreng havde vandret denne Vej, og i Tanken herom
greb han Agnetes Haand og sagde:
„Agnete, jeg synes næsten, at jeg kører ind i
Byen som en Triumfator."
Han havde næppe udtalt disse Ord, før Hestene
stejlede, og ved et lynsnart Blik igennem
Glasruderne saa han Vognen omringet af lasede,
forkomne Skikkelser, der mylrede frem om blodrøde,
vaade Faner og med store øjne i de gustne An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
