Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Og medens Regnen styrtede ned i Strømme,
og Tusmørket langsomt lagde sig over Fælleden,
varslede Store-Olsen i følgende Vendinger den nære
Morgenrøde:
„Brødre! Hvad har vi faaet ud af vore
Arbejdsnedlæggelser og Valgsejre? Vore to sidste
Strejker, som I alle kender, har tappet os for hver
en Blodsdraabe. Og hvad opnaaede vi til Gengæld ?
At en Protokolgeneral som Mikkelsen kom ind
i Rigsdagen og altfor længe blendede ærlige Mænds
Syn ved den infame Taskenspillerkunst, der kaldes
Politik. For dette Formaals Skyld udhungrede vi
vore Hustruer og Børn. Vi var fejge og pinte de
Ulykkelige frem for selv med aaben Bryst at styrte
os over Fjenden og vise, at vi ikke manglede Mod.
Troskyldige som vi er, taalte vi, at Mikkelsen
overlod os til en Mand, der kun paatog sig Førerskabet
ved den første Strejke for at lære den Kunst at
knuse os ved den anden. Og han har naaet sit
Maal, thi splittede han ikke nylig dette
Arbejdertog med sin Karet? Hvad har vi da lært af vore
Ulykker? Vi har lært, at Socialismen er en klingrende
Bjælde, naar den ikke bunder i den sociale
Revolution. Brødre! Lad os ikke længer udhule Klippen
med politisk Tapdryp! Lad os sprænge den og
pulverisere den i et Sekund" —
Medens Store-Olsen udtordnede disse Ord paa
Fælleden, steg Brudefølget af i Etatsraadens
tæppebelagte Port i Bredgade. Varme og Vellugt slog
de Ankommende i Møde fra de blomstersmykkede
Trapper. I Lejligheden forsvandt Væggene under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
