Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til, det er hvad en jødisk Tænker har kaldt Guds
Exil[1].
Med mild Ironi gjorde Professor Knut Kjellberg
opmærksom paa, at de samme kristne Gejstlige, der
har modsat sig, at Darwinismen fik Plads i Skolens
Undervisning — fordi den bygger paa de stærkeres
Sejr i Kampen for Tilværelsen, hvad der strider
imod Kristendommens Princip, som er at beskytte
de svage — nu optræder som Magtlærens
Forkyndere. Og alle Vegne har Individerne været saa
overfladiske, naar det gjaldt etiske Grundsætninger,
at de i Skarevis er gaaet over til den blodige
Kultus, som Nationalismens Præster øver hos alle de
krigsførende Folk. I Frankrig har sikkert mangen
en from Katolik været stærkt fristet til at istemme
Sar Pelardans Ord: »ikke at hade Tyskerne, det er
at fornægte Gud« (!). I England som i Tyskland
har fremragende Talsmænd for Kristendommen
frimodigt gjort deres Land til Guds Stridsmand
og kastet hele Skylden paa Fjenden; i alle de
krigsførende Lande genlyder Paastanden, at
Fjendens Gud ikke er den sande Gud! I alle Lande,
ogsaa i de neutrale, betoner man fra de Sider, hvor
Fredsvennernes Ideer opfattes som Udslag af
materialistiske Lykkekrav, at Krigen ikke maa betragtes
som nogen Modsætning til Kristendommen. Docent
Böök taler om den »almindelige fredsvenlige
Lamenteren, der afslører en etisk Materialisme af aller
groveste Slags«, et »hysterisk Fraadseri i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
