Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den norske Forfatter, Eivind Berggrav-Jensen[1]
betoner ganske vist, at det bliver af Livsførelsen
efter Krigen, man vil kunne dømme, om
Krigsoplevelserne har ført til en ny kristen Maade at leve
Livet paa i Fredstid. Men selv om dette bliver
Tilfældet med et Mindretal, hvad betyder saa det imod
de talløse, der synker i Graven fra en nylig begyndt,
lovende Livsgerning, som det ikke blev forundt dem
at fuldbringe, eller som vender hjem med Sind, der
er forvirret af Krigen, eller med udslukt Forstand?
En besynderlig Gud i Sandhed, som ødelægger
Hundredetusender for hundredes mulige
Forædling! Feltpræster har desuden meddelt, at ligesaa
villigt som Soldaterne flokkedes til Gudstjeneste,
ligesaa rask søgte de Byens Værtshuse og Bordeller.
Fra forskellige Sider hører man fortælle om en
forfærdende Udbredelse af Kønssygdomme, om
ubeskrivelige Orgier, der holdes bag Fronten i de
krigsførende Lande. Og fra alle Sider vidnes der om
den raa Overtro — med Himmelbreve og
Amuletter — der trives baade hos Soldaterne og hos dem,
der sidder hjemme.
Af disse og andre Grunde har den religiøse
Krigslitteratur en meget betinget Værdi. Man
begynder nu i Sverige ligesom i Tyskland at udnytte
de religiøse Erfaringer under Krigen i
»Krigsforædlingens« Interesse. Og i de andre krigsførende
Lande vil der sikkert udkomme — hvis der ikke
allerede er kommet — Bøger, der svarer til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
