Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Den tyske Militarisme er den Virksomhed i Krig
og Fred, som følger af denne Betragtning. Fra den
er den tyske Bog udgaaet om Krigsreglerne for Kri-
gen til Lands, fra den alle Befalinger om »den
yderste Haardhed« i Krigsførelsen. Fra denne Be-
tragtning stammer den Forherligelse af Krigen, som
begyndes af Modrene i Barnekammeret og fortsæt-
tes i Skolen og under Værnepligtsaarene. Fra den
stammer alle de Kejserord, der har gjort Evropa
bange for Tysklands Planer. Nu til sidst — efter
to Krigsaar — Ordet om, at »stadig skal det Sværd
gøres skarpere, som Tyskland stoler paa«. Mens
Englands Statsmænd taler om en Organisation for
Retten og Freden, har ingen ledende tysk Stats-
mand ladet sine Tanker gaa i denne Retning. I
Tyskland tror man endnu paa Krigen; i Tyskland
er endnu Fædrelandskærlighed og Krigskærlighed
knyttet sammen som ingen andre Steder.
Men især har den tyske Militarismes Aand været
farlig for Tysklands politiske Optræden. Denne
var hos Bismarck psykologisk, efter ham stabs-
mæssig. Blandt mangfoldige 1egn herpaa maa an-
føres Tysklands afvisende Holdning paa Haag-
konferencerne, et blandt de mange Beviser paa
Tysklands Krigsvilje, som dets Fjender har frem-
draget.
Det er dette med det tyske Statsbegreb uopløse-
ligt forbundne Syn paa Krigen og Hæren, som Vest-
magterne mener med den tyske Militarisme, i hvil-
ken de ser Fredens største Fare.
Overalt taler den østerlandske Aand i den Paa-
stand, at Gud ikke kan holdes udenfor Krigen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
