Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
at vi vil afskaffe denne Lidelse. Men vi vil afskaffe
den, fordi denne uhyre Lidelse er ufrugtbar for hele
Menneskehedens og for hver enkelt Nations højeste
Formaal; fordi den skaber mj ufrugtbare Lidelser,
som medfører ny Hæmninger paa Vejen mod det
højeste Maal. Fremfor alt fordømmer vi de Lidel-
ser, som i og ved Krigen af et Mindretal paalæggges
Flertallet for Formaal, som — naar de er vundne
ofte demoraliserer dette Mindretal. Men lang-
somt og sikkert tillige Flertallet.
Jeg vil her minde om, hvad man før 1914 kunde
høre tænkende Tyskere udtale uden Forbehold: at
den egentlige Frugt af den fransk-tyske Ivrig ble\
den Foretagsomhed, den Ophobning at Rigdom,
som materialiserede Folket. Fra England har der
nylig ladet sig høre en Stemme, der takkede Gud
for Krigen, som »redder Englands Sjæl«. England
har altsaa ikke haft anden Fordel af Boerkrigen
der fremkaldtes af Finansmændene — end »i Sløv-
hed, Vellevned og Letsindighed« at kunne gaa vi-
dere ad »det lumpne Pengepugeris« Vej? Men saa
længe Boerkrigen stod paa, forsikrede Kipling og
andre engelske Nationalister — og med dem sven-
ske Nationalister — at det engelske Folks Selv-
agtelse, ærefulde Fremtid og hele Velfærd beroede
paa, at Boerfolket blev overvundet.
Trods den Genfødelse, som det nu paastaas, at
Tyskland og England undergaar, vil sikkert efter
Krigen de samme Klasser, som i de to Folk vilde
Krigen for at fremme økonomiske Interesser, ogsaa
være dem, der kommer til at hoste Sejrens Frugter.
Jeg kan i denne Sammenhæng meddele, hvad en Ty-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
