Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
tes. Det er jo ikke — som man skulde tro efter Tysk-
Svenskernes Tale — Kant, der har opfundet Pligten,
og heller ikke Tyskerne alene, som nu øver den.
Franskmænd og Englændere var næppe blevet hver-
ken Stormagter eller Kulturmagter uden at have
kendt dette Begreb. Og vi ved, at simpel selvfor-
glemmende Pligtopfyldelse og storartet Offervilje ud-
mærker ogsaa dem under Verdenskrigen, skønt
Demokratiet er gaaet dem i Blodet. Ja, hvorledes
skulde nogensinde og nogensteds Samfundene have
bestaaet uden Pligtopfyldelse? Men en saadan
kan være til Stede uden den blinde Godkendelse af
Statens Almagt, i hvilken man nu ser den ægte
Samfundsaand og Fædrelandskærlighed. Ligesom
det har været til Gavn for Familiekærligheden, at
»Familiens Idé« ikke længer finder sin Form i en
enkelts Myndighed og Bet til at undertrykke de
øvrige Medlemmer; ligesom Religiøsiteten er mere
ægte der, hvor Kirken ikke har Magt til at paa-
tvinge Sjælene sin Lære, saaledes bliver ogsaa
Fædrelandskærligheden inderligere, Samfundsfølel-
sen dybere der, hvor Staten ikke længer er Gen-
stand for Afgudsdyrkelse og slavisk Underkastelse.
Men der vil sandelig ikke kræves mindre Fædre-
landskærlighed, Samfundsfølelse og Pligttroskab,
naar det gælder at organisere det europæiske Stats-
samfund, end Folkene har behøvet til Organisa-
tionen for Krigen. I og for Folkenes Samliv un-
der fredeligt Samarbejde maa der mobiliseres uen-
delig mange flere og ædlere Kræfter end ved deres
Ødelæggelse af hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
