Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Retsorden, som er grundet paa Magt til al forsvare
den.
Den religiøse Tro, som besjæler Franskmændene,
Officerer og Soldater, er, at de lider og ofrer sig ikke
alene for deres Land, men for Menneskeheden.
Denne Tro giver dem Kræfter til ophøjede Helteger-
ninger, til en smilende Taalmodighed, en glad Offer-
vilje, en straalende Sejrsikkerhed. Kun vore Na-
tionalister, siger Desjardins, hader Tyskerne, vi
andre hader kun deres Principper. Den lidende
Tysker bliver vor Broder: »Saar har ingen Natio-
nalitet«. Men Tyskernes Nationalisme, der ikke
kender til Humanitet, er for os Ateisme. Tysklands
Hegemoni er uden Betydning for hele Menneske-
heden. Men den Idé, vi dør for, er uundværlig: vi
vil frelse Verden fra Voldens Magt og grundlægge
Rettens Magt. Mens tyske Kristne har formanet
de Kristne i Frankrig og England til at vise deres
Kristendom ved at brændemærke deres Regeringers
F o r b r y d e l s e r , s v æ r g e r d e e n d n u p a a d e r e s e g n e f ø -
reres Uskyldighed!
Denne stadig uforstyrrede Sindstilstand beviser,
siger Desjardins, en anden stærk Modsætning mel-
lem tysk og fransk Væsen. Den tyske Maade at
tænke paa er mere musikalsk end den franske, men
det er en sig selv berusende Nattergals Monolog.
Franskmanden har mere Virkelighedssans, han tæn-
ker lettere i Dialogform, hvor Modpartens Grunde
og Stemninger ogsaa faar Lov at komme frem.
Endnu er Tyskland sig ikke bevidst, at den panger-
manske imperialistiske Idé er en Anakronisme, som
Evropas fælles historiske Erfaring fordømmer; at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>