Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det kunde ske, naar jeg stod i Skovranden
ved en af de aabne Pletter, at nogle Stykker
kom flyvende hen imod mig, men ved den
mindste Bevægelse lagde de sig om paa de
brede Vinger og forsvandt uden at give mig
Skud. Og naar jeg søgte dem inde i
Tykningerne, hvor der var saa stille, at jeg kun
hørte mit eget Hjærtes Banken og
Grantoppenes dæmpede, alvorsfulde Brusen, mens
jeg listede frem, opdagede de sky Fugle mig
og lettede baskende og støjende, før jeg
havde faaet Øje paa dem.
Efterhaanden fandt jeg dog Urfuglenes
Yndlingspladser, hvor de henimod Aften
efter endt Dagværk satte sig til Ro, og saa
kunde jeg sidde timevis og vente paa dem.
Og det kunde i saadanne Timer synes mig,
at jeg helt gik op i den store Stilhed i
Skoven, at jeg klang med i det tavse, men evigt
arbejdende Liv. De visne Naale faldt
lydløst til Jorden, og de store Skovmyrer slæbte
afsted med dem for paa de sidste sollyse Dage
at gøre deres Samfund beredt til den lange
Vinter.
Birkeløvet faldt hvirvlende gennem
Luften. Det var blevet helt lyst og gult som
tusindaarige Guldskæl fra et Flodleje, og jeg
syntes, at det sang, naar de gyldne Blade
faldt og krummede sig paa den graa
Rensdyrlav.
Jeg kunde pludselig fare sammen ved et
øredøvende Brag, som faldt en hundredaarig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
