Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 De første Jagter
ventede paa, at et eller andet skulde ske, og
naar jeg ikke sad dernede, tænkte jeg allige-
vel næsten altid paa den aabne Plads med
Hunden og Grisen og mit Sæde i den knud-
rede Fyr.
Jeg havde allerede siddet mange Timer
dernede lige fra det, at Nymaanen var be-
gyndt at lyse op i Natten.
Jeg sad paa en tyk Gren med Fødderne
paa en anden og holdt Bøssen over Knæene.
Naar der var Sne i Luften, flød alle Lin-
jer og Skygger i ét med det dæmpede Maane-
lys. En Gren kunde bevæge sig svagt ved et
Vindstød, saa den fine Sne dryssede sagte og
tog det med, som hang paa Grenene længre
nede; men ellers var der intet andet at høre
end Hunden, som peb og tudede af Kulde
og Skræk, og Grisen, der skreg i sin Pose.
Ja, der var ogsaa nu og da langt borte en
anden Hund, der gøede og hylede, og jeg
kunde komme til at tænke paa, om det nu
ogsaa var en Hund, eller om det ikke skulde
være noget andet.
I klare Frostnætter, naar jeg gik ned til
Lavningen, skreg Sneen skarpt og skørt, som
om jeg med bare Fødder traadte paa en
vaad Glasplade, og Maanens blaahvide Skær
gjorde Natten lys og endnu mere hemmelig-
hedsfuld.
Skyggerne af Kratskoven laa paa Vinter-
nattens blege Snebaare, som en forvreden
Spøgelsehøst af faldne Grene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
